Jørn Utzon 100år
Den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon ville den 9. april være fyldt 100 år. Han var nærmest bysbarn i Hellebæk, hvor han i 1952 opførte sit ”glashus” i skoven ved Kobberdammen. I mange år havde Jørn Utzon tegnestue i Hellebæk, først på Fordamsvej, senere i et nyopført hus på Bøssemagergade. I Hammermøllen markerer vi Utzons 100 år med en udstilling om hans liv og arkitektur.